Fra tigger til chef Spedalsk.dk

Fra tigger til chef
[80]

Ved en tilfældighed besøgte en gruppe af missionærer hans landsby, som lå ca. 7 timers kørsel nord for Abuja i Nigeria. Disse missionærer registrerede hans sygdomssymptomer, og straks tog de ham til hospitalet, hvor han blev sat i medicinsk behandling. Selv om dette medførte, at han rettidigt kom i behandling og dermed undgik deformiteter, så hang stigmatiseringen med spedalskhed tungt over ham. Konsekvensen var, at han måtte forlade sit hjem. Der var kun én udvej. Og det var at begynde at tigge. Sarki tog til en langt større by, hvor det at tigge var en mulighed, og hvor han kunne leve anonymt. Her udviklede han venskaber med andre med samme sygdom og som på samme vis var ramt af fordomme. Efter nogen tid blev han og en gruppe venner opmærksom på et område af byen nær ved kirken, hvor de kunne slå sig ned. Dette sted kaldte de Wadata-landsbyen. l takt med at spedalskheden angreb deres kroppe og umuliggjorde et normalt familiemønster, blev den totale udstødelse en realitet. Således udviklede Wadata-landsbyen sig til hen ved 150 personers stolte nye hjem. l gruppen udvikledes et stærkt lederskab; der organiseredes et sikkerhedsberedskab i området, og et fælles regelsæt blev fastsat. Ikke overraskende står der over porten til Wadata-landsbyen: "Du skal ikke forlade dette område med dit ansigt nedbøjet i skam." Spedalskhedsmissionen har som hjælpeorganisation markeret sig ved at etablere et socioøkonomisk rehabiliteringsprogram i landsbyen omhandlende hjælp til selvhjælp, l 1999 modtog Sarki et lån på ca. 400 danske kroner fra Spedalskhedsmissionen, og kunne herigennem skaffe de fornødne varer, såsom sodavand, brød og salt til at starte en kiosk. Han startede med at sælge sine varer på et simpelt bord udenfor sit hjem. l takt med at indtjeningen steg, udvidede han forretningen til også at omhandle salg af palmeoli, bønner, majs etc. Inden længe blev han i stand til at åbne en lille separat butik i landsbyen. Succesen avlede yderligere succes. Sarki ansatte nu folk i sin forretning, og med et yderligere lån fra Spedalskhedsmissionen udvidede han sortimentet til også at rumme korn og foderstof. Han udtrykker sin taknemmelighed således: "Med hjælpen fra Spedalskhedsmissionen var jeg i stand til at etablere en forretning og tjene tilstrækkelig med penge til at bygge mig et nyt hjem og anskaffe mig en masse geder. Fremover vil jeg aldrig mere være tvunget til at tigge igen, og det samme gælder min familie." Ikke alle i Wadata-landsbyen har haft den samme succes som Sakari. Men fremskridt spores stadigvæk. Nyligt har der, takket være en privat donation fra en rig nigerianer, været mulighed for at flytte landsbyen til et andet område. Forbedringen har været enorm. Nye boliger er blevet opført, elektricitet, vand og kloakering er etableret. Alt sammen noget som ikke fandtes i den gamle Wadata. "Vi er utrolig spændte på at skulle ind i vores nye hjem", siger chef Sakari, nu leder af landsbyen. "Vi vil i fremtiden få store arealer til at dyrke vores grøntsager. Og såvel skole som hospital er opført på området - disse er sponsoreret af Spedalskhedsmissionen. Wadata har været igennem en fantastisk udvikling, og omgivelserne vil ikke længere se ned på os.”