Laizu bor i Bangladesh og er 20 år nu. Hun blev ramt af spedalsk da hun var 9 år, men blev ikke diagnosticeret før hun blev 10. Nogle feltarbejdere fra spedalskhedsmissionen lavede en offentlig præsentation i den landsby hun boede i. Hendes far tog derhen, og fra billederne kunne faren se at hans datter måtte have spedalskhed, så han gik hjem og hentede hende og viste hende til feltarbejderne.  Næste dag tog hun ind på en klinik og blev diagnosticeret og behandlet.  I 2 år modtog hun en fler-medicinsk behandling, kendt som MDT. Hun modtog også genskabende kirurgisk behandling for hendes venstre hånd der havde udviklet sig til en klohånd. Hun lider stadig af følelsesløse pletter på sine fødder.

Hendes landsby reagerede meget dårligt på hendes diagnosticering, og der blev hurtigt spredt rygter om hende, og folk holdt sig væk fra hende og det sted hun boede. Man forsøgte endda at fordrive familien. En feltarbejder fra spedalskhedsmissionen tog ind i landsbyen og forklarede at hun var helbredt, og underviste om spedalskhed. De accepterede at de havde taget fejl, og afvisningen af Laizu og hendes familie sluttede. Ved at følge behandling op med undervisning, kunne man fjerne frygten.

Laizu blev trænet af en anden spedalskheds-påvirket person i seks måneder, og spedalskhedsmissionen gav hende en symaskine. Hun arbejder 10 timer om dagen, og er meget succesfuld. Hun tjener over 100 taka om dagen og har været i stand til helt at betale det lån tilbage, som hun fik af spedalskhedsmissionen til at starte hendes forretning og opbygge hendes hjem (5000 taka). Hun specialiserer sig i kvindetøj, og er hovedforsørgeren i familien. Hun underviser også for tiden sin lillesøster. Hun har mange interesserede mulige ægtemænd, men hendes familie vil ikke lade hende gifte sig væk før hun har fuldført undervisningen af hendes søster.

Teksten er fra www.leprosymission.org.uk – Spedalskhedsmissionen i england og wales.