Spedalskhed og fattigdom – fattigdom og spedalskhed Spedalsk.dk

Spedalskhed og fattigdom – fattigdom og spedalskhed
[44]

En mængde undersøgelser har øget vort kendskab til spedalskhed, men der findes stadig mange huller at fylde, inden verden med succes kan udrydde spedalskhed. En biskop – i familie med en WHO direktør, har sagt ”Spedalskhed er for missionærer, lejesoldater eller tåbelige mænd”. Hvis du ønsker at deltage i dette arbejde, må du vælge i hvilken egenskab! Da vi ved så lidt om, hvordan vi skal nå målet at udrydde spedalskhed og det stigma, som er forbundet med sygdommen, samt andre konsekvenser, må vi give os i lag med at arbejde uden at have en strategi for udfaldet. Det er som at danse i et mørkt rum: ved at træde på andres tæer og støde mod væggen, fanger man rytmen og finder ud af, hvornår man skal vende, men man ved ikke, hvor man ender. Det samme kan siges om fattigdom, og fattigdom og spedalskhed hænger meget sammen. Spedalskhedsmissionen kan ikke negligere fattigdommen i arbejdet med at udrydde spedalskhed. Ligesom med spedalskhed, så er der lavet en mængde undersøgelser om fattigdommen. Kofi Annan, FNs generalsekretær, oprettede et råd med 265 eksperter under ledelse af Jeffrey Sachs. Resultatet blev de såkaldte årtusindemål for udvikling. Jeg kan ikke sige meget om Asien, men vort personale i Afrika arbejder sammen med mennesker og samfund, som tilhører de absolut fattigste. Nogen sagde for nylig til mig: ”Hvad er fattigdom? Det beror meget på den enkeltes opfattelse.” Såvel Jeffrey Sachs rapport og rapporten ”The Cronic Poverty Report”, som blev offentliggjort for nylig, omtaler ikke bare oplevelsen af fattigdom men også kronisk og absolut fattigdom. Indenfor den Internationale Spedalskhedsmission har vi fastlagt, at vi vil arbejde ”sammen med enkeltindivider og samfund” for at bevare menneskeværdigheden. Dette lader sig ikke gøre uden også at tage fat på den fattigdomsproblemetik, som får store konsekvenser for mennesker med spedalskhed! Dette behov kommer mere og mere til at udgøre hjertet i vort arbejde. Medicinsk behandling og forebyggelse af funktionsvanskeligheder og alle andre metoder tjener det grundlæggende mål: at opgradere menneskeværdet, at løfte mennesker ud af fattigdommen og give dem mulighed for at leve et værdigt liv. På ILA-kongressen i Johannesburg i februar 2005 redegjorde en af vore eksperter på POD (forebyggelse af handicap) for udviklingen inden for dette område. En, som bare kom ind og lyttede et øjeblik og siden gik igen, sagde: ”Og hvordan er det med menneskelige rettigheder?” Det var tydeligt, at personen forventede, at foredraget skulle handle om menneskerettigheder. Senere sagde jeg til denne person: Alt dette handler om menneskerettigheder! Den person, som præsenterede undersøgelsesresultatet om POD ( bidrager på et afgørende punkt til at gøre en ende på den sygdom, som fører til stigma, eksklusion og fattigdom! Det vil hjælpe mennesker til at undgå at havne i en nedadgående spiral! Jeg er blevet konfronteret med resultater af den nedadgående spiral, udstødt af det almindelige samfundsliv. Jeg har været i et hus, som ikke var et hus, siddet under et utæt tag, som ikke var et tag. Jeg har siddet på løv på gulvet som madras. Jeg har stået uden for en hytte og ventet – ude af stand til at sige noget – da en mand krøb ud, uden hænder og helt blind. Jeg har lyttet til bysamfund, hvor mennesker kun kunne tænke på sine egne individuelle behov. Jeg skammede mig ved, at jeg sad der mæt og i pænt tøj. De tiggede mad og tøj og andet, som hører til nødvendigheder. De formåede ikke at lytte til hinanden. Der fandtes ingen fællesskab udover sygdommen og området, hvor de boede. De udgjorde intet samfund, men en gruppe af individer. Jeg har set mennesker fulde af sår, uden at nogen som helst hjalp. Jeg har mødt mennesker, hvor ægteskabet endte i skilsmisse på grund af spedalskhed. Mennesker har mistet deres job, man er blevet nægtet at gå i skole, kirke eller moske. Fattigdom, ensomhed, egoisme, sygdom og død har stirret mig i ansigtet. Og det gør de hver dag hos mine kolleger! Vi er ikke blevet lejesoldater! Vi er ikke blevet tåbelige mænd, men vi har en opgave. Mennesker i vor verden kan ikke fortsætte uden at dele ansvaret for verdens mangler. Røveren har gjort sit, og præsten og levitten fortsatte deres vej. En massiv kampagne for at udrydde fattigdommen er begyndt, og den skal vi deltage i! Red. og oversat af St.