Spedalsk i Japan Spedalsk.dk

Spedalsk i Japan
[17]

Helt uventet afstod man fra at nedlægge veto mod et lovforslag om kompensation til tidligere og nuværende spedalske vansiret af sygdommen.For de patienter, som havde deltaget i protesterne imod isolation og anden diskrimination betød bestemmelsen om ophævelse af isolationen mere end penge. "I morgen vil vi kunne gå på gaden stolte som andre mennesker", sagde Tatsuo Chiba," fra nu af må de anerkende, at vi også er mennesker". Japan har sakket bagefter den øvrige verden i behandlingen af spedalske. Loven til forebyggelse af spedalskhed af 1953 krævede benhårdt, at alle spedalske blev samlet i specielle centre. Selv syvårige børn faldt ind under bestemmelsen og måtte forlade deres hjem. De isolerede levede under strængt opsyn. Mænd måtte kun gifte sig, hvis de lod sig sterilisere. Blev en kvinde gravid, tvang man hende til at få abort. Døde en spedalsk var det forbudt at begrave ham eller hende på en almindelig gravplads. Liget blev brændt. Asken og evt. knoglerester blev fyldt i specielle metaldåser. Der opbevares i alt ca. 23.000 sådanne dåser i landets 15 spedalskhedsbyer Loven blev ikke ophævet før sent i 1996 uanset introduktionen af den moderne, antibakterielle behandling (MDT) i 1960, som havde gjort spedalskhed helbredelig. I Japan skete der intet trods WHO’s hyppige anbefalinger og henvisninger til, at stort set alle lande i 70’ erne tilbød deres spedalske MDT i ambulant regi. " Loven til forebyggelse af spedalskhed af 1953" stod ved magt. Loven om kompensation blev vendepunktet. Alt medens skarer af spedalske og sympatisører demonstrerede uden for Rigsdagen udtalte premierministeren, Junichiro Koizumi, at han ønskede "en hurtig, acceptabel og forståelig løsning på dette sygdomsproblem." Når ingen nedlagde veto mod loven, skyldtes det, at man endelig havde forstået hvor megen lidelse loven af 1953 havde påført de syge, af hvilke mange var bukket under eller var meget gamle. Kabinettets talsmand, Yasuo Fukuda, udtrykte det således: "Regeringen beklager dybt og beder om tilgivelse for de lidelser og prøvelser, landets spedalske har måttet udstå. Regeringen ønsker at udtrykke sin sorg og medfølelse med de, som er døde med lidelse og bitterhed. I det sydlige Japan, i Kumamato distiktets retssal vedtog man, at 127 spedalske, der havde sagsøgt staten, skulle have i alt 10.5m pund i erstatning, fordi regeringen havde handlet i strid med grundloven, og sundhedsministeriet havde krænket menneskerettighederne ved at deportere de spedalske til isolation på afsides steder, som små øer og fjerne bjergområder. Retten fandt også, at regeringen havde udvist grov forsømmelighed ved at øge de stigmata, der brændemærker spedalske i stedet for at bidrage til at mindske dem. Dommen i Kumamato distriktet har bevirket, at næsten 1000 tidligere spedalske har rejst krav mod regeringen i mange andre retsdistrikter. Der lever i dag stadig ca. 4.500 spedalske i de gamle isolationsbyer, selvom 1953 loven er ophævet, men de er enten for syge til at rejse bort, for fattige til at kunne bryde op eller de har intet sted at tage hen efter de mange år. Mange, som tog springet og rejste bort, har fundet sig frosset ud af menneskene på det sted, de havde slået sig ned.Premierministerens afgørelse blev ført ud i livet hurtigt og humant. Han havde handlet under voldsom pression fra oppositionspartiernes ledere og fra medlemmer i hans egen koalitionsregering for at fastholde 1953 loven, men han vedtog, at alle helbredte spedalske og alle patienter, som stadig får behandling, skulle have en særlig pension. Sundhedsministeren, Chikara Sakaguchi, et ældre medlem af det største koalitionsparti havde til en anden politiker sagt, at dersom der blev nedlagt veto mod lovforslaget, så ville han træde ud af regeringen. En af sagsøgerne, en 74 årig spedalsk sagde, at når ingen bremsede lovforslaget, så betød det mere for ham end, at man havde indrømmet at have krænket hans rettigheder. "I 60 år blev jeg ikke behandlet som menneske, men i dag har regeringens beslutning om ikke at vetoe loven givet mig min menneskelighed tilbage".