Slutter arbejdet i Bhutan Spedalsk.dk

Slutter arbejdet i Bhutan
[18]

Selv om TLM-I gennem flere år gradvist har reduceret sin tilstedeværelse og havde regnet med at trække sig næsten ud, ville man gerne have fortsat med støtte på lavt blus og en håndfuld lokale medarbejdere, blandt andet for at tilgodese de gamle og handicappede patienter. Regeringen har imidlertid ønsket at Missionen ikke længere skulle være til stede, og her i december er det således slut. Før februar 1966, da de første to medarbejdere ankom, var der så godt som intet moderne spedalskhedsarbejde, og Spedalskhedsmissionen har gennem alle årene været primus motor i oprettelsen, udbygningen og varetagelsen af dette arbejde. Det vides ikke, hvor mange spedalske der var i landet i 1966, men der tales om 4-5000. I en befolkning på måske en halv million giver det altså en meget høj prævalens, omkring 1 procent. Nu er der ikke engang 50 i en befolkning på 658.000; det vil sige, det er de patienter, der for tiden tager medicin, mens der ikke er medregnet de måske et tusinde tidligere patienter, der har handicap eller synligt men. Det er mange tusinde, der i årenes løb har taget medicin for spedalskhed, og navnlig med den moderne flerstofbehandling MDT er det lykkedes at undgå handicaps og synlige deformiteter hos et meget stort antal mennesker, der altså ser helt normale ud i dag, enten fordi de blev opdaget og helbredt i tide, eller fordi de simpelthen aldrig fik sygdommen, fordi smittekæden blev brudt. TLM-I har også stået for undervisning af flere hundrede sundhedsarbejdere, inklusive læger, gennem årene, fortrinsvis gennem ugelange internatkurser på Gidakom Hospital. Ikke alene har deltagerne fået kendskab til sygdommen og således blevet i stand til at genkende den, så de ny tilfælde hurtigt kunne blive opdaget, men de har også fået et mere positivt syn på de spedalske, og man har således også på denne måde medvirket til at mindske den stigmatisering, der desværre også er meget udbredt blandt sundhedspersonalet. Gennem kampagner til den brede befolkning har Missionen også forsøgt at bekæmpe stigmatiseringen og således gøre tilværelsen lettere for de ramte. Blandt andet radiospil, plakater, skolebesøg, tegneserier og senest dukkespil har været benyttet. Når TLM-I trækker sig ud, efterlader man et veludstyret nationalt henvisningssygehus, med operationsstuer, proteseværksted, bibliotek, undervisningsfaciliteter og materiale til undervisning af patienter i at tage vare på sig selv. Gennem de mange år har Spedalskhedsmissionen været en kristen tilstedeværelse og et vidnesbyrd i ord og gerning, som forhåbentlig vil bestå også efter december.