Så sødt som i gamle dage Spedalsk.dk

Så sødt som i gamle dage
[23]

Sådan er det for både min kone og jeg. Vi har begge mange gode minder fra vores tid i DBLM i Bangladesh. Minder som knytter sig til arbejdet med patienterne og vore dygtige medarbejdere. l foråret 2004 genså vi så igen Bangladesh og DBLM sammen med to hold gode venner......og det var så sødt som i gamle dage. De mange gode minder kom frem igen, og vi blev bløde om hjertet ved gensynet med kendte ansigter. De var der endnu de gamle patienter med "ingen fingre og ingen tæer". Patienter med åbne sår, som vi i sin tid indlagde på hospitalet i slutningen af firserne. De var stadig i behandling for deres sår - men helbredte for spedalskhed. De fleste havde lært at læse og skrive på hospitalet hvor de røg ind og ud med deres problemer. De var der endnu tiggerne i Fredens landsby, som vi i sin tid hjalp til at købe et stykke jord og opføre landsbyen, så de kunne flytte ud af nogle gamle ruiner og deres små hytter med plastik- eller paptag. Det gik dem godt og de fleste af tiggerne ernærede sig med handel og som landarbejdere. Flere af dem havde købt rickshaw eller cykel, og enkelte havde købt sig mere jord. Deres børn gik i skole og lærte at læse og skrive. De var der endnu de medarbejdere, som vi i sin tid ansatte og oplærte, og der var kommet mange nye veluddannede medarbejdere til. Alle udførte et godt stykke arbejde, og langt de fleste har taget et medansvar for projektet og deres landsmænds fremtid. Flere havde efteruddannet sig og besad nu ledende stillinger. De var glade og tilfredse med arbejdet og lønnen. Mange af medarbejderne havde investeret penge i jord og sikret sig for fremtiden. De var der endnu de gamle bygninger, som vi i sin tid satte i stand og de nye bygninger, som vi opførte. Alt så godt ud og var godt vedligeholdt. Også patienterne havde lært at passe bedre på området og nød de skønne omgivelser med blomsterhaverne og de flotte bede med blomster i alle regnbuens farver. Træningscenteret havde fået en etage bygget ovenpå, og studenterne nød godt af de gode faciliteter. De var der endnu medarbejderne på hovedkontoret i hovedstaden Dhaka. De fleste af dem havde gennemført en videregående uddannelse og fik en rigtig god løn. Flere af dem havde købt grunde og bygget huse i hovedstaden. En enkelt havde startet sin egen virksomhed. Mange af medarbejderne var dybt engageret i arbejdet og var desuden engageret i socialt arbejde i hovedstadens slum i deres sparsomme fritid. De var der endnu de grønne og frodige marker med ris, tobak og hvede. Vandpumper dunkede dagen lang og pumpede masser af livgivende vand ud på mar-kerne. De mange travle mænd i markerne med bøjede rygge i den bagende sol sled med afgrøderne for at sikre sig selv og familien. Landet er nu selvforsynende med ris, og ikke mange sulter mere i den tørre tid. Vores glæde var stor over gensy-net, og vi tror at glæden var gen-sidig. Nu glæder vi os til at tage de gode minder frem igen, når vi næste gang besøger landet. Så må vi se, om de alle er der endnu næste gang. Hvis de gamle dage kan blive sødere, så var det den følelse, vi efterlod Bangladesh og DBLM med. Nu glæder jeg mig til at tage endnu et hold interesserede med derud i foråret 2006.