Nekrolog: Johannes G. Andersen Spedalsk.dk

Nekrolog: Johannes G. Andersen
[28]

Efter 5 år som lægemissionaer for Santalmissionen i Sevapur, Indien, kom han på videreuddannelse i Vellore, Sydindien, og specialiserede sig som ortopæd-kirurg samt rekonstruktiv- og plastikkirurg, l Vellore og senere i Karigiri havde han et meget inspirerende samarbejde blandt andet med Margaret og Paul Brand, begge blandt pionererne inden for den moderne spe-dalskhedskirurgi. Johs. var kirurgisk overlæge på spedalskheds-hospitalet i Purulia fra 1963 til 1966. Det var på det tidspunkt jeg, der dengang var ansat i Folkekirkens Nød-hjælp, lærte ham at kende. Vi samarbejdede om at sende danske medicinstuderende på 7 måneders ophold på spedalskhedshospitaler i Indien og Afrika. Jeg er sikker på, at alle de danske læger, der i sin tid som stud.med.'er på den måde fik et førstehåndskendskab til arbejdet på et hospital i et udviklingsland, lærte meget, som er kommet deres patienter til gode senere hen. Efter Purulia kom Johs. som overlæge til Anandaban, Nepal. Han måtte hjem på sygeorlov og benyttede lejligheden til samtidig at gøre sin doktordisputats færdig, l denne sammenlignede han spedalskhedens indvirken på knogler dels i moderne tid og dels ved arkæologiske fund fra Middelalderen bl.a. ved Æbelholt Kloster. Johs. kom tilbage til Nepal for en kort tid, før han kom til KCMC i Moshi, Tanzania. Her var han dels kirurgisk overlæge og dels tilknyttet flying doctor service, som bragte ham vidt omkring i Østafrika. Efter nogle år som kirurgisk overlæge for spedalskhedsarbejdet i Alupe, Kenya, sluttede Johs. sin karriere med 7 år som spedalskhedskirurgisk overlæge på forskningscenteret ALERT i Addis Abeba, Etiopien. Som frisk pensionist var han flere gange korttidsud-sendt, bl.a til Bhutan og Bangladesh. Den trygge hjemmefront bestående af ægtefællen Karen og børnene Birgit og Ketil og deres familier kombineret med hans stærke kristne livsholdning har altid været de vigtigste omdrejningspunkter for Johs. På den baggrund kunne han lægge al sin energi i kampen for at bedre forholdene for de spedalske. Han var elsket af sine patienter. Under et besøg i Purulia, Indien, for få år siden mødtes han med patienter, som stadig huskede ham. l 1985 indtrådte Johs. i Spedalskhedsmissionens bestyrelse, og indtil 2004 havde han rollen som faglig kapacitet af høj karat og var samtidig en altid villig frivillig medarbejder i arbejdet. Han vil blive savnet af mange. Ære være hans minde.