Kategorier
ForsideNyhederStøt en sagVore bladeOm SpedalskhedsmissionenArtikler
Mit Afrika
[54]
 
Hvordan svarer man på spørgsmålet ”Hvordan er Afrika?” Afrika er vidunderligt. Det kan berøve dig alt, men giver mere i udbytte, hvis du overgiver dig til det, og du kan forelske dig i dets overvældende skønhed, varme og venskab. Der findes en rig tradition for gæstfrihed, at få det bedste ud af alting og en stor portion humor. Der findes et hjerteligt fællesskab mellem mænd og mellem kvinder og mellem dem og ikke-afrikanere, som vil være sammen med dem. Afrika er og har altid været både rigt og fattigt, kulturelt, økonomisk, i naturrigdomme og i relation til resten af verden. Der findes alt for dem, der har alt, men meget lidt eller intet for dem, som intet har. I en del traditioner findes der stadig et værn om de fattigste, hvis man følger gamle uskrevne love. Hvis man savner det meste, er der i hvert fald solskin og altid noget at samle op på vejen. En dag mødte jeg en kvinde klædt i laser med et bundt træ på sit hoved og en svamp ovenpå: dagens protein. Hun gav mig den. De fattige har altid mere at give end de rige, som stadig har meget at ønske sig. Afrika har modtaget meget fra omverdenen og gennem mennesker, ofte kvinder med de bedste motiver, opofrende, trofaste og intelligente. Afrika er blevet udnyttet af omverdenen, og der er afrikanere, som udnytter deres egne. Der er også kolonitidens historie, hvor forandringer blev gjort med hensyn til grænser, regeringsprincipper, kulturelle værdier, af kundskabskilder og religion, som fjernede Afrika fra dets rødder. Kolonitidens afslutning faldt sammen med begyndelsen af den kolde krig. De nye stater blev inddraget i forskellige lejre. Dårlig ledelse belønnedes, korruption holdt mennesker nede, og en del gode ledere forvandledes til dårlige ledere. Store lån blev tilbudt, som betyder, at næste generation er gældsat for altid. Derefter kom tiden efter den kolde krig, hvor megen støtte til ledere og nationer forsvandt, og nye kræfter fandt vej til det rigeste kontinents hjerte. Infrastruktur og økonomi Ifølge en nyligt udgivet publikation i ”I’Intelligent – jeune Afrique” er de 100 største firmaer ligeså store som Exxon Mobile. De ti største er tilsammen ligeså store som Siemens. Det største foretagende i Afrika er 3 gange så stort som nummer to på listen. Mange af de 100 største findes i Sydafrika, hvad betyder dette for Afrika? De fleste afrikanske lande ligger langt nede i hvilken som helst sammenligning med andre lande i verden; hvad enten det gælder åbenhed, BNP per indbygger eller resursefordeling; forventninger til livet, barnedødelighed eller mødredødelighed, HIV-infektioner, tuberkulose, malaria eller adgang til sundhed, læsekundskab, adgang til computere og telefoner. Syd for Sahara lever 43% af befolkningen af mindre end 7 kroner per dag. Der er mange hjælpemidler, tjenesteydelser og infrastrukturer, som er selvfølgelige i resten af verden og som mangler i Afrika. Tænk på sygesikring, pension, banklån, veje, jernbaner, havne og flyvepladser, postforsendelse og statsadministration. Det er jo sandt, at man ikke skal betale skat i mange lande, men det opvejes rigeligt af korruption, den ukontrollerede pengeopkrævning ved vejspærringer, hos regeringer og andre myndighedskontorer og ellers næsten overalt. Ufine motiver og fredfyldt liv Der er en kirke, som forkynder de gode nyheder, om Jesus Kristus, og lydighed over for Gud. Resten af verden forundres over kirkens vækst, og hvordan den arbejder og finder villige ører blandt masserne. En del kirker prædiker desværre et falsk fremgangsevangelium for sine medlemmer og lukker øjnene for virkeligheden i Afrika. Dermed mistes det rette tidspunkt til at tale om de rette emner, og i stedet bliver det irrelevante sager for Afrika, som fremføres. Der findes islam, som også vokser. Der findes en muslimsk verden i en venlig, blød og hengiven form sammen med en mere kulturel form – som tilhører den dominerende sociale gruppe. Der er en folkelig islam, og der er stemmer, som presser på for at indføre Sharialove. På mange steder findes også politisk aggressivitet. Der er en strid mellem religioner og/eller mellem stammer, som omfatter forskellige trosretninger. En strid forårsaget af urene motiver, på grund af følelse af ydmygelse eller af at være blevet behandlet som en minoritet. Der findes også et fredfyldt samfund. Religion fjerner ikke altid frygten eller forvandler rædsel til håb og tro. Der findes alt for hurtige omvendelser til, hvad der synes at være Guds vilje, som kan være slut på historien og smækker igen døren til udvikling. Der findes også bøn initiativer over hele kontinentet, hvor et af disse er ’Transformation Africa’, som samler mennesker fra alle lande til bøn. Der findes mange mennesker med ideer om, hvad roden til alt ondt i verden og i Afrika skyldes. Mange peger på løsninger og hurtige handlinger. Især mange europærer, som lever eller rejser i Afrika, bliver ind imellem vældig frustrerede over den daglige virkelighed (som de selv oplever den) og peger på årsager og tilbyder løsninger. Vi i Spedalskhedsmissionen vil være engagerede i kampen imod den sygdom, som gør folk og samfund handicappede. Vi vil være engagerede i at kæmpe med og for dem, som rammes. Vi længes efter at se liv blive forandret, være engagerede i åndelig og social fornyelse og en vej ud af fattigdommen.
Artikelarkiv
Udvalgte artikler


Hvad er spedalskhed?
»Læs mere

Leveret af SetWeb

Spedalskhedsmissionen • Skibbroen 6, 2 - Postboks 13 • 6200 Aabenraa
Tlf. +45 3529 4254 • Fax +45 7462 7772 E-mail: