Som livet har formet sig Spedalsk.dk

Som livet har formet sig
[65]

Panchavarna tegner og syr tøj for at få sig et udkomme. Det er ikke ret meget, hun kan tjene for tiden, men takket være hjælpen fra TLM er hendes situation meget bedre, end den ellers ville have været. Faktisk er Panchavarna og hendes familie et godt eksempel på TLM’s formål om ikke kun at behandle og tage sig af dem, der er plaget af spedalskhed, men også at rehabilitere og integrere mennesker og grupper, som er ramt af spedalskhed, og at hjælpe disse mennesker til at udvikle færdigheder, som sætter dem i stand til at skaffe sig en indkomst, som kan ernære dem. Panchavarna kommer fra Vadathorasalur i Tamil Nadu i Sydindien. Dengang hendes far blev spedalsk, var hans hånd slemt angrebet, og han havde behov for adskillige kirurgiske indgreb. Han blev opereret på det lokale spedalskhedssygehus. Skaden på hans hånd bevirkede, at han ikke kunne vende tilbage til sit arbejde som maskinarbejder. Imidlertid genvandt han ved kirurgi og fysioterapi og en masse træning noget af håndens funktion, og det lykkedes ham at finde et arbejde som chauffør. Panchavarna er nu 20 år. I 2001 studerede hun tilskæring og skrædderarbejde i 1 år på VTC, fagskolen ved Vadathorasalur spedalskhedshospitalet. Hun fik også hjælp fra et fond, der er oprettet for at støtte tidligere spedalske. Hun modtog et lån på 6.000 rupees, der satte hende i stand til at købe en symaskine, et bord, et strygejern, nogle sakse og forskellige stoffer, så hun kunne starte sin forretning. Panchavarna arbejder hjemme og fortæller, at hun for øjeblikket har bestillinger for 1.000 rupees om måneden. Selvom det kun er omkring halvdelen af gennemsnitslønnen, så er Panchavarnas mor hurtig til at fremhæve, at Panchavarnas indtægt er gradvis stigende. På visse tider af året er det højsæson, og så tjener hun mere om måneden end nu. Desuden arbejder hendes far for tiden i Saudi Arabien. Han tjener omkring 10.000 rupees, som han sender hjem hver fjerde eller femte måned. Panchavarna siger, at uden den støtte, hun har fået fra VTC ville det højst sandsynligt være blevet hendes lod at arbejde på markerne, et arbejde med ringe eller ingen sikkerhed. Som det er nu, har hun været i stand til at indrette sin forretning hjemme og har haft en fornuftig fremgang gennem de seneste to år. Panchavarna tænker på VTC som dem, der hjælper mennesker til at få en bedre fremtid, og hun takker Gud for det, som de har gjort for hende.