Gud er ikke længere ukendt Spedalsk.dk

Gud er ikke længere ukendt
[5]

I efterårsferien var vi i Athen, hvor vi fra værelset kunne se op på Akropolis, om aftenen smukt oplyst. Det var også en stor oplevelse at gå rundt deroppe og se de gamle tempelruiner. En anden høj er Aeropagos, hvor apostlen Paulus i sin tale, refereret i Apostelens Gerninger kap. 17,23-24 siger til athenerne, at han i en helligdom fandt et alter med indskriften: ’For en ukendt Gud. Det, I således ærer uden at kende det, det forkynder jeg jer’. Altid, når vi forkynder evangeliet – med ord eller gennem vores arbejde blandt de spedalske – bringer vi bud om en måske hidtil ukendt Gud. De gange, jeg har været på besøg i Bangladesh, bl.a. i marts i år, har jeg tydeligt mærket tilliden hos befolkningen til vores arbejde. De kender hospitalet i Nilphamari og navnet BDLM, Danish Bangladesh Leprosy Mission, i daglig tale siger de oftest bare ’Danish’, så kendt er navnet. Det hørte jeg første gang, da gadeteatergruppen fra DBLM opførte et stykke om spedalskhed i en landsby om aftenen. Det er noget af en folkefest at overvære forestillingen. Både voksne tilskuere og børn lever virkelig med og hujer og klapper over indslagene om undersøgelse for spedalskhed og vigtigheden af behandling: Gå til ’Danish’! Det hører jeg selvfølgelig med stolthed, glæde og taknemlighed over at få lov til at være med til at gøre Guds arbejde blandt de spedalske. DBLM råder over en flok gode medarbejdere, som er dygtige og arbejder med hjertet. Kristne, mu-slimer og hinduer i staben arbejder sammen og respekterer hinanden. Der findes hvert år et par tusinde nye patienter i området. Da jeg var med på en klinik i år, dukkede 2 nye patienter op, hvoraf den ene var smitsom. Antallet af nye patienter falder som tegn på, at arbejdet har været en succes. Imidlertid er der stadig mange patienter, både nye og færdigbehandlede, som kæmper med problemer: Fysiske handicaps, hvorfor der tilbydes genoptræning ved fysioterapeuter, fodtøj, lavet efter den enkeltes behov, evt. proteser. Nogle er så handicappede med deformerede hænder, fødder og ansigt, at de har behov for rekonstruktiv kirurgi. Patienter, som er invaliderede af andre sygdomme, er også begyndt at komme og få behandling på Nilphamari hospital, centret for DBLM. På den måde udnyttes faciliteterne bedre til glæde for flere. Spedalskhedsmissionen vil gerne opretholde et hospital med ekspertise, da de spedalske patienter vil have brug for hjælp i mange år endnu, og da der vedbliver at komme nye patienter. De spedalske har store sociale problemer, der gør dem til nogle af de fattigste i dette meget fattige hjørne af Bangladesh. Mange bliver udstødt af deres landsby og sågar af familien. De problemer er vi selvfølgelig også nødt til at hjælpe med, da Spedalskhedsmissionen ligesom Jesus retter sin omsorg mod hele mennesket. Hjælpen består f.eks. af skoleundervisning under opholdet på hospitalet samt forskellig håndværksmæssig træning. Herefter kan tilbydes små lån til at etablere f.eks. en forretning eller et værksted. Det hjælper patienten med at vende tilbage til landsbyen, og sikrer dem fra starten en vis status. Alt det koster penge, og vi takker derfor vores trofaste bidragydere. Men vi har brug for flere penge, så husk fortsat Spedalskhedsmissionen med gaver. Husk også forbønnen for arbejdet og takken for, at vi får mulighed for at vise Guds kærlighed til alle mennesker. Med dette ønsker Spedalskhedsmissionen alle vore læsere og venner en rigtig glædelig Jul i Jesu navn samt et godt og velsignet Nytår.