Hvad er Spedalskhedsmissionen Spedalsk.dk

Hvad er Spedalskhedsmissionen
[66]

Hvem er vi: Spedalskhedsmissionen (TLM-DK), oprettet 1947, er et selvstændigt missionssel-skab, der samarbejder med andre danske missionsselskaber, som driver spedalskhedsarbejde. Desuden er TLM-DK medlem af Den Internationale Spedalskhedsmission (TLM-I) oprettet 1874, der er en paraplyorganisation for 19 nationale selskaber, der ligesom TLM-DK har som målsætning at indsamle midler og bringe hjælp til mennesker, der er ramt af spedalskhed. TLM-I arbejder i 27 lande og endelig er der 6 lande, hvor der såvel er indsamlingsarbejde som spedalskhedsarbejde. Hvad skal vi: TLM-DKs formål er: 1. at støtte de kristne kirkers arbejde for at bringe evangeliet til personer, der lider af spedalskhed 2. at yde støtte til bekæmpelse af sygdommen og 3. at sprede kendskab til sygdommen og vække næstekærligheden over for dens ofre og at styrke menighedens ansvar og offervilje over for Ydre Mission. Vi har en vision: En verden fri for spedalskhed Vort mål er: At udrydde årsagerne til og konsekvenserne af spedalskhed Hvordan var spedalskhedsarbejdet i ’gamle dage’: Tidligere drejede arbejdet sig om at bringe lindring og et sted, hvor de syge kunne leve afsondret fra omgivelserne. Der fandtes ingen effektiv medicin mod spedalskhed. Men masser af ’kloge mænd og koner’ havde mange måder at forsøge at helbrede. Overtroen var stor, det var – og er stadig mange steder – en fast overbevisning hos mange, at spedalskhed er en straf fra guderne, så det kan man ikke gøre noget ved, man må finde sig i sin situation. Moderne spedalskhedsbehandling: I 1980’erne fandt Verdenssundhedsorganisationen (WHO) frem til en kombinationsmedicin, kaldet MDT, der har ændret situationen totalt. Givet i rette doser og rette antal måneder, afhængigt af typen og udviklingen af sygdommen hos den enkelte patient, kan MDT stoppe spedalskhed og slå bakterierne ihjel så effektivt, at efter få dages behandling er patienten smittefri. Derfor behøver ingen længere at blive afsondret fra familie og samfund. Medicinalfirmaet Novartis har gennem adskillige år leveret MDT gratis. Opgaven har så været at administrere MDT behandlingen og få den bragt ud til selv de fjerneste steder, hvor mennesker med spedalskhed findes. Hvem er spedalsk: WHO definerer en spedalsk som en person, der har behov for MDT behand-ling. Spedalskhedsmissionens definition lyder, at en spedalsk er en person, der lider under spe-dalskhed og dens følger. Det gør en meget væsentlig forskel, især for de mange, der først er kommet i MDT behandling efter, at der er sket varige skader som følge af spedalskheden. Det er væsentligst fysiske skader som følge af tab af følesans og dermed stor risiko for infektioner, der ofte fører til amputationer. Men det kan også stadig dreje sig om stigmatisering. Mange tør f. eks. ikke handle hos en, som er spedalsk, også selvom vedkommende ikke har synlige skader. Hvad er spedalskhed: Spedalskhed skyldes en bakterie, som skal ind gennem næse eller mund for, at en person kan blive smittet. Det er imidlertid højst ca. 5% af verdens befolkning der vil kunne udvikle sygdommen, og der findes ingen mulighed for at teste hvem, der er i risiko for efter smitte at kunne udvikle spedalskhed. Der kan være en inkubationstid på op til 25 år, men det almindeligste er 2-5 år. Spedalskhedsbakterien sætter sig på en nerveskede til en nerve, der ligger tæt på huden, som i albue, knæhase og tinding, men også andre steder i kroppen kan der findes spedalskhedsbakterier. Når spedalskheden kommer i udbrud, begynder bakterien at dele sig, d.v.s. at den begynder at vokse og klemme på den nerve, den sidder rundt om. Første symptom kan så være en plet på huden med mindre følsomhed. MDT behandling på det tidspunkt vil føre til fuldstændig helbredelse uden men. Ofte venter og håber patienten på, at symptomet vil forsvinde igen, men i de fleste tilfælde udvikler sygdommen sig, så andre nervefunktioner nedsættes. Det kan f. eks. være lammelse af den muskel, der åbner hånden, så der opstår en klohånd. Nu er tab af føle-sans så udbredt på den syge hånd, at det ikke kan helbredes, mens det ofte ved dygtige kirurgers hjælp kan lykkes at genskabe håndens funktion som ’griberedskab’. Tab af følesans er et alvorligt handicap. Tænk blot på alle de informationer, som vi modtager om temperatur, form, struktur, smerte, osv. Den syge skal lære mindst én gang dagligt grundigt at undersøge det følelsesløse lem, hvad enten det nu er en hånd, en fod, eller måske begge dele, og lære at beskytte sig mod skader på syge lemmer.