Den Forbandede Jæger Spedalsk.dk

Den Forbandede Jæger
[71]

Den franske komponist Cesar Franck har skrevet et lille stykke meget medrivende musik, som hedder ”Den forbandede Jæger”. Det bygger på en gammel legende om en jæger, der en søndag gik på jagt i kirketiden. Det skulle han aldrig have gjort. Han blev jaget til døde af sine egne dæmoner. Det er selvfølgelig kun en legende. Men den er bestemt ikke uden visdom. Når vi går i kirke, er det ikke for Guds skyld. Han klarer sig nok foruden. Vi går i kirke for vores egen skyld. Vi går i kirke for at finde et fristed mod det, der truer med at dæmonisere menneskelivet og gøre det til vrangbillede af, hvad det skulle være. Vi går i kirke for at få mod til at se os selv i øjnene. I Skt. Olai kirke i Helsingør er der på to af stolegavlene et billedskærerarbejde, som forestiller Olav den Hellige i kamp med en drage. Kongen er i færd med at jage et spyd i dragen. Det mærkelige er, at billedskæreren har forsynet kongen og dragen med samme hoved. Olavs kamp er en kamp med noget dæmonisk og destruktivt i ham selv. De gamle vidste noget, som vi har glemt. Eller måske bevidst fortrængt! De vidste, at ”dragen” skal findes i os selv. Den har vores ansigtstræk. Kampen mod det onde er ikke kun et spørgsmål om at bekæmpe det onde i verden, i andre menneskers liv. Det er også noget med at turde se sine egne dæmoner, sig selv, i øjnene. I kirken hører vi den sælsomme beretning om ham, der overvandt det onde ved det gode. Jesus af Nazaret. I tro på ham kan vi se vore dæmoner i øjnene. Under hans ord kan vi leve vort menneskeliv uden at blive jaget til døde af vore egne – og andres - forventninger til livet. Evangeliet er et ord, som byder frygten trods. Og når vi lytter til det og tror det, er vi ikke ”forbandede jægere”. Men Guds kære børn, som må leve og dø i tillid til ham, der har lovet, at han vil være med os alle dage indtil verdens ende. Jeg læste for nylig en annonce for et kursus, der tilbød at ”optimere sin succesrate”. Det kostede selvsagt en masse penge. Det er uden tvivl det, mange stræber efter. Og det vil de heller end gerne betale for. Vi går ikke i kirke for at optimeret vores succesrate. Men for at høre evangeliet. Så får vi styrke til at se vore dæmoner i øjnene. Og håndtere dem, så vi ikke får ”den forbandede jægers” skæbne.