Fastelavn Spedalsk.dk

Fastelavn
[47]

I kirken er det lige stik modsat. Her skjuler vi os ikke bag masker. her falder maskerne. Fastelavns søndag hører vi om Jesu dåb. Ved den lejlighed lød der en røst: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.” Hidtil havde man kaldt ham ”tømmermandens søn.” Nu blev hans sande identitet afsløret. Gud ved-kendte sig ham som sin Søn. Han skulle fuldbyrde Guds vilje og derved føre mennesket tilbage til Gud og hans vilje med livet. Men dermed er det også en afsløring af os. Vi afsløres som mennesker, der ikke har gjort, hvad der er Guds vilje med livet. Som mennesker, der er kommet bort fra Gud. I stedet for at elske vor næste har vi elsket os selv. I stedet for at give Gud æren for livet har vi gjort os selv til livets centrum. Når Bibelen taler om synd, så er det altid det, der tænkes på: Mennesket, der vil være som Gud. Menne-sket, der er rede til hjerteløst at ofre sit medmenneske for at få sine storheds-drømme opfyldt. Fastetiden er en forberedelsestid til at høre det budskab, som påsken forkynder, Og netop mødet med Guds grænseløse kærlighed er en afsløring af os. Ud af den afsløring vokser der ikke fortvivlelse. Men glæde og håb. ”Kend dig selv.” Sådan skulle der efter sigende have stået på en væg i oraklet Delfi, i det antikke Græken-land. Det er lettere sagt en gjort. Det er bestemt ikke en let lektie. Mange af os bliver aldrig færdig med at lære den. Det kræver en livslang skolegang. Men når vi gennem fastetiden lærer den fuldkomne kærlighed at kende i ham, der satte livet til for os og derved førte os til Gud, så behøver vi ikke længer at skjule og bag masker. Så kan vi leve det liv, vi hver især har fået, i tillid til Gud. Og i fortrøstning til, at han ikke vil give os løn som forskyldt, men gengælde os efter sin grundløse kærlighed. ”Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammen-hæng.”