- Jeg var spedalsk Spedalsk.dk

- Jeg var spedalsk
[14]

Mine forældre bragte mig til forskellige templer og bad til guderne. De tog mig fra den ene gud til den anden, men lige lidt hjalp det. Tiden gik, og min sygdom forværredes. Da anbefalede en mand i byen os at gå til hospitalet for Spedalske. Her sagde man, at jeg var spedalsk. Jeg fik behandling og kom i skole. En dag, det var i 1962, talte en præst om »synd«. "Synder man, får man døden som »belønning«", sagde han, "Guds gave er "et evigt liv i troen på Jesus". (Romerbrevets 6. Kap.)" Jeg husker dagen. Den var vidunderlig. Den ændrede mit liv totalt, fysisk og åndeligt. Jeg blev døbt. Det er for det meste sådan, at den, som bliver spedalsk, bliver bitter og vred, og forbander sin skæbne. Jeg gjorde det samme, men efter min oplevelse i 1962 forstod jeg pludseligt, at jeg i virkeligheden med min sygdom havde fået det privilegium: at møde det kristne budskab og var kommet til tro på Jesus som Guds Søn, og som min egen Frelser.