Kategorier
Forside
Nyheder
Støt en sag
Vore blade
Om Spedalskhedsmissionen
Artikler
Ændret stigma i Nigeria
[79]
Forkerte forestillinger om årsagerne til spedalskhed er stadig fremherskende, selv blandt medarbejderne i sundhedsvæsenet. En undersøgelse fra midten af 1980'erne i Nigeria viser, at 65% af sygeplejerskerne på sidste semester i uddannelsen troede, at spedalskhed var en meget smit¬som sygdom, at misdannelser uvægerligt ville opstå. Denne historie fortalt af Jan-nine Ebenso, en fysioterapeut i Nigeria, demonstrerer hvor dybt etableret fordommene omkring spedalskhed er. En sygeplejerske på hospitalet i Ekpene Obom, der er et kristent hospital i det sydøstlige Nigeria, erklærede, at hun var kristen, men hun havde et gammeltestamentligt syn på spedalskhed. En dag gik hun fra patient til patient på kvindeafdelingen, og jeg hørte hende sige til dem: "Du ligger i denne seng, fordi du er umoralsk; du har spedalskhed, fordi du ikke er et sandfærdigt menneske. Du er syg, fordi du har fornærmet Gud med dine synder." Jeg var forfærdet og spurgte hende i fortrolighed, hvad det var hun gjorde. Hun sagde, at efter hendes mening var spedalskhed Guds straf for synd. Denne misforståelse kan fin¬des i alle kulturer og op gennem tiden og har ført til nedgørelse af patienters respekt, rettigheder og anseelse i samfundet. Fra enegang til anfører Shehu Fada fik konstateret spedalskhed, mens han stadig gik i skole. "Jeg forsøgte at skjule det, men da det blev kendt, at jeg havde spedalskhed, måtte jeg ikke længere spise sammen med de andre elever, og jeg fik egne tallerkener og bestik. Jeg græd ofte og bad til Gud, at han skulle tage mit liv. Det var en tid, hvor jeg tænkte meget på selvmord. Men jeg var fast besluttet på at fuldføre min skolegang, selvom min far sagde til mig, at jeg ikke kunne få en højere uddannelse, men hellere måtte tigge. Mine hænder er misdannede på grund af følelsesløsheden, der er en følge af spedalskheden. Mens jeg var teenager, blev mine hænder opereret flere gange, for at jeg bedre kunne bruge dem. Men folk ved stadigvæk godt, at jeg havde spedalskhed engang. Spedalskhedsmissionen anbefalede mig at søge optagelse på det nationale træningscenter for TB og spedalskhed, det lig¬ger i Zaria. Jeg havde ingen af de kvalifikationer, der krævedes for at blive optaget til en uddannelse som supervisor for spedalskhed, men Jannine Ebenso forsikrede skolen om, at jeg nok skulle blive en udmærket supervisor. Jeg blev optaget, og det lykkedes mig at blive nr. 2 i en klasse med 20! Det er jeg meget stolt over. Skolen siger, at jeg er en af de bedste elever, de no¬gensinde har haft. Nu er jeg TB og spedalskheds-supervisor i Gusau lokalområdet. Jeg hjælper også TLM Nigeria med forvaltningen af MDT og tager mig af revalidering. Jeg var helt alene. Nu hjælper jeg andre, så de ikke kommer til at skulle udholde, hvad jeg måtte. Nu er jeg formand for IDEA (et internationalt selskab til integration, værdighed og økonomisk fremgang) i Nigeria. Vore vigtigste aktiviteter er at forsvare menneskerettighederne for mennesker, der er ramt af spedalskhed og opmuntre disse mennesker til oprettelse af selvhjælpsgrupper rundt omkring i landet." Vi ønsker bladets læsere et godt nytår
Artikelarkiv
Vælg venligst
Andagter
Andet
Anmeldelser
Annoncer
Baggrund
Gaver
Generelt om spe..
Interviews
Livsskæbner
Navne
Rapporter
Redaktøren skri..
Reportager
Udvalgte artikler
Hvad er spedalskhed?
»
Læs mere
Leveret af SetWeb
06. 02. 2012
262743 hits siden 10. 07. 2009
Spedalskhedsmissionen • Skibbroen 6, 2 - Postboks 13 • 6200 Aabenraa
Tlf. +45 3529 4254 • Fax +45 7462 7772
E-mail: