’Kirke hos os’ – hvad er vi til for? Spedalsk.dk

’Kirke hos os’ – hvad er vi til for?
[26]

Vi lever i et hyperkomplekst samfund. Traditioner ændres og forsvinder. Autoritetstro er på retur. Fællesskaber opløses og ændres. Individualiteten er i centrum. Globaliseringen er en kendsgerning. En række andre sætninger kunne nævnes. Hvad betyder alt dette for kirken i dag? I et samarbejde mellem Teologisk Pædagogisk Center, Kirkefondet og Folkekirkens Mission er der udgivet et lille hefte med titlen ’Kirke hos os’. Det er udsendt til menighedsrådene, men for alle, der interesserer sig for vor kirke, er der her på få sider i et forståeligt sprog givet en solid indføring i en række væsentlige områder. Et endegyldigt svar er der naturligvis ikke, men heftet giver en oversigt, som det er væsentligt at få talt om. En lille folder indeholder konkret formulerede spørgsmål til drøftelse. Forhåbentlig går mange menighedsråd i gang med en sådan drøftelse, men jeg synes, det er vigtigt, at endu flere bliver gjort opmærksom på dette lille hefte. Det være hermed gjort! Fra heftet gengives nedenstående korte uddrag som en slags ’smagsprøve’. Hefter købes hos Folkekirkens Mission. ”Kirken har en given opgave: at forkynde evangeliet. Det var den opgave, Jesus sendte disciplene ud i verden med. Det latinske ord for en opgave, men er sendt med, er mission. Kirkens mission er at forkynde evangeliet, at gøre Kristus kendt og troet, eller hvordan man nu vil udtrykke det. Evangeliet skal forkyndes for alle, døbte og udøbte, danskere og fremmede. Ordet mission har i lange tider haft en tvetydig klang. Det har smagt af overgreb på fremmede folkeslag, indoktrinering og kirkelig emsighed. Men mission er en samlebetegnelse, der fremhæver kirkens udadvendte virke for at møde alle mennesker med evangeliet – en ”kirke for andre”, som Dietrich Bonnhoeffer har udtrykt det. En kirke, der er sig selv nok, er ikke længere kirke i nytestamentlig forstand. Evangeliet skal forkyndes på mange måder, både i ord og i handling, og det skal tage sprog og farve efter den sammenhæng, man er i. I disse år gøres der rundt omkring i verden et stort arbejde for at udvikle måder at udtrykke kristentroen på, der tager de lokale forudsætninger alvorligt, hvad enten det er i Afrika, Latinamerika eller Asien. Det samme skal vi gøre i Danmark. men det betyder også, at vi skal tage de forandringer alvorligt, som er sket i vores kultur og vore livsformer. Vi må arbejde med teologi, fordybelse, spiritualitet, nærvær, ægthed og derigennem prøve at forstå udfordringerne til os og give svar på dem i forhold til de mennesker, der bor og færdes, hvor vi hver især er kirke.”